Derfor er broderi den bedste løsning til trøjen

Print eller broderi

Kender du det, når du rydder ud i garderoben, og du når til hættetrøjen fra efterskolen. Hver evig eneste gang, så sidder du med den i hænderne og overvejer, om du ikke bare skal smide den ud. Helt ærligt, så er det jo ikke fordi, at du nogensinde kommer til at bruge den igen. Den er ALT for lille, og det er tydeligt, hvor meget du holdte af den, da du var yngre, for albuerne er helt tyndslidte. Er det overhovedet den fra efterskolen? Eller er det mon den fra gymnasiet? Det kan være ret svært at se efterhånden, da printene også slides af i vaskemaskinen. Min første hjertesorg var dengang den specialdesignede illustration på ryggen af min hættetrøje begyndte at krakelere. Mit eget navn begyndte langsomt at smuldre af, og jeg begyndte at lade trøjen ligge i skabet.

Brug trøjen for evigt

Slidte albuer er heldigvis tegn på kærlighed, men de kommer jo ofte, når man kan bruge tøjet længe. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det før, men i stedet for at trykke navn på trøjerne, så kan det gøres mere holdbart. Broderi sørger for at de elskede hold trøjer holder længere, og designet og kvaliteten er langt mere lækker, når man bruger tråd til at skabe mesterværkerne.

Efter jeg fik den første holdtrøje med broderet mønster var jeg solgt. Det tog mig ikke længe at beslutte mig for, at jeg også ville have personlige og specialdesignede bluser, t-shirts med mere … bare fordi det føles lækkert at kunne bestemme selv.

Previous Post
Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.